Pressemeddelelser

DSU udsender jævnligt pressemeddelelser, for at gøre opmærksom på vores politiske holdninger. Nedenfor kan du se en oversigt over de pressemeddelelser, som er udsendt af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Mette Frederiksen rejser vigtig debat på Folkemødet - DSU er klar med konkrete tiltag

23.06.2017
De unge socialdemokrater glæder sig over partiformandens fornyede fokus på sårbare unge – og er klar med en række politiske tiltag. Bl.a. skal der ro om uddannelsessystemet, bedre uddannelse til lærere og pædagoger og gratis psykologhjælp til unge.

Fra Folkemødets hovedscene dedikerede Mette Frederiksen lørdag hele sin tale til sårbare unge.
”Mange børn og unge får i dag en diagnose. Måske er det på tide, at vi giver samfundet en,” sagde Mette Frederiksen på Folkemødet.

Det glæder Lasse Quvang Rasmussen, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), at partiformanden sætter fokus på sårbare unge.

”Den her dagsorden er hjerteblod for DSU. Vi unge har aldrig haft flere muligheder end vi har nu, men alligevel mistrives alt, alt for mange af os”.

I Mette Frederiksens tale på Folkemødet understregede hun, at der ikke findes nogen lette løsninger på problemet, og det er Lasse Quvang Rasmussen enig i.

”Første skridt mod at færre unge får ondt i sjælen er, at vi begynder at snakke om det. I alt for mange år har forældregenerationen slået problemet hen som forkælede unges selvpromoverende klynk. Derfor er jeg virkelig glad for, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet nu tager problemet op og er villige til at lytte til ungdommen og tale med os om, hvad der sker i vores liv”, derfor bakker Lasse Quvang Rasmussen og DSU også op om Dansk Ungdoms Fællesråds forslag om at nedsætte en ungekommission, der kan afdække området.

”Vi har brug for så meget viden, som muligt”, siger Lasse Quvang Rasmussen ”Næste skridt – som er meget sværere – er så at diskutere konkrete løsninger.”

Ro om uddannelsessystemet
I en årrække har DSU haft et vedholdende fokus på det stigende præstationspres blandt unge. Gennem kampagner, lyttemøder og debatindlæg er problemet blevet rejst og løsninger diskuteret. Og Lasse Quvang Rasmussen er da heller ikke i tvivl om, hvad han mener, politikerne bør gøre:

”Presset, vi oplever i dag, kommer fra mange sider. Uddannelsessystemet, forældrene, beslutningstagerne og en følelse af, at vi skal klare alle vores problemer selv. Derfor er der først og fremmest brug for ro om uddannelsessystemet.
De mange ændringer på få år – fremdriftsreform, begrænsning af dobbelt-uddannelser, mangel på lærepladser – skaber usikkerhed og forvirring. Kan jeg være sikker på, at komme ind på den uddannelse, jeg drømmer om? Eller ændrer rammerne sig lige om lidt? Kan jeg få en læreplads?
Vi har brug for en pause fra omfattende ændringer og et massivt fokus på at sikre flere lærepladser, så man kan gennemføre sin uddannelse uanset om man læser kinesisk, kiropraktor eller klejnsmed”.

Et andet sted, hvor uddannelsessystemet presser de unge, er det store fokus på karakterer. Derfor mener Lasse Quvang Rasmussen, at der er behov for, at vi letter foden lidt fra karakter-speederen.

”Selvfølgelig skal der stadig gives karakterer i uddannelsessystemet. Men vi uddanner og jo ikke for at få et tal – vi får et tal som et bevis på, at vi kan det, vi er uddannet til. Det kan nogle gange virke som om, uddannelsessystemet har glemt det og vendt fokus på hovedet.
Vi har brug for mere feedback og vejledning og mindre fokus på karakterer. 

Forebyggende indsats og hjælp, når skaden er sket
Men ro om uddannelsessystemet løser ikke alt. Der er brug for at forbedre både den forebyggende og den behandlende indsats, mener Lasse Quvang Rasmussen. Men når skaden er sket, er det vigtigt for de unge socialdemokrater, at det ikke er pengepungen, der skal op af lommen.

”Vi er nødt til at indføre gratis psykologhjælp til unge i hele landet. Mange kommuner har allerede gjort det og har gjort sig gode erfaringer. Mange steder i landet arbejder vores afdelinger sammen med andre lokale aktører for at få indført gratis psykologhjælp. Men der er også brug for at vi klæder pædagoger og lærere bedre på, til at spotte de sårbare unge og give en hjælpende hånd, før ondt i sjælen udvikler sig til ar på sjælen.
Vores samfund skal ikke kun måles på vores velstand. Det skal først og fremmest måles på, hvor godt vi har det.”

For yderligere kommentarer kan DSU’s forbundsformand Lasse Quvang Rasmussen kontaktes på 40 95 53 00.

DSU: Vensters karaktermur er sort skolepolitik

14.01.2015
Gymnasierne står overfor endnu en reform, der skal dygtiggøre eleverne og ruste gymnasieskolerne til en ny fremtid. Desværre er Venstre mere optaget af at forhindre flere unge i at få en uddannelse. 

Vild begejstring over Finanslov2015 hos unge socialdemokrater

13.11.2014
Hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) udbrød der stor jubel, da hovedpunkterne for Finanslov2015 blev præsenteret for kort tid siden. Ifølge DSU viser finanslovsaftalen forskellene i dansk politik, og hvorfor en rød regering også er bedst for Danmark efter næste valg.

DSU: Regeringen er usolidarisk overfor syriske flygtninge

29.09.2014
Regeringen sender F-16 fly på vingerne i kampen mod IS, men hvor er Danmarks indsats overfor de hundredetusinder af syrere, der flygter fra de barbariske islamister?

DSU til Østergaard: Du lever i din egen verden 

18.09.2014
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) tager afstand fra Morten Østergaards ønske om et opgør med den universelle danske velfærdsmodel. Østergaards udtalelser er ifølge de unge socialdemokrater et udtryk for De Radikales manglende forståelse for danskernes virkelighed.

DSU: Hvor er Lidegaards pres på Israel?

18.07.2014

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) opfordrer udenrigsminister Martin Lidegaard og resten af den danske regering, til at presse Israel hårdere til at stoppe dets aggressive fremfærd i Gaza. DSU opfordrer regeringen til at indføre sanktioner mod de Israelske bosættelser. 

DSU: Fjern pletten på straffeattesten for at nå 2020-mål

12.09.2013

Hvis Regeringen skal lykkes med det ambitiøse mål om, at få andelen af udsatte unge, der begår kriminalitet ned med 25 pct. frem mod 2020, skal det bakkes op af nye politiske initiativer. DSU foreslår blandt andet at fjerne pletten på straffeattesten for at sikre en bedre resocialisering. 

DSU: Kvote 2 skal udgøre 50 %

30.07.2013
Selvom rekordmange bliver optaget på en videregående uddannelse i dag, så mener Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), at optagelsessystemet er skævt. DSU vil have regeringen til at hæve kvote 2 pladserne til at udgøre 50 %. 

Luk hullet i lovgivningen - Baggrund

26.07.2013
DSU ønsker, ligesom Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, at fradraget for fagforeningskontingent kun skal gælde rigtige fagforeninger. Læs mere her om baggrunden for vores facebookkampagne, "Luk hullet i lovgivningen."

DSU: Vi ærer de faldne ved at fortsætte kampen for en bedre verden

22.07.2013
D. 22. juli 2013 markerer toårsdagen for den forfærdelige terroraktion på Utøya, hvor 69 unge socialdemokrater mistede livet. I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) benyttes dagen i dag til at mindes de faldne kammerater. 

DSU: Søvndal må indkalde tyrkisk ambassadør

07.06.2013
Regeringen skal tale alvorsord med Tyrkiet, efter at medlem af DSU's tyrkiske søsterorganisation dræbt i det der ligner et politisk attentat.

Annonce: Thulesen Dahl er farlig for Danmark

30.05.2012
I en annonce i Ekstra Bladet svarer DSU igen på gårsdagens DF-annonce.

Kan du fange Løkkes standpunkt? Eller holdning....

27.05.2013
DSU præsenterer hjemmesiden www.venstreszigzag.dk, hvor du kan forsøge at fange Venstreformandens holdning/standpunkt.

Thulesen Dahl er en hykler og taler med to tunger

24.05.2013
På flere centrale områder har DF skiftet holdning ikke bare en, men to gange.

DSU glæder sig over hjælpen til de arbejdsløse

14.05.2013

Regeringens udspil er en hjælpende hånd til de mange udfaldstruede dagpengemodtagere.

DSU kritiserer ny offentlighedslov

17.04.2013
På en række områder begrænser den nye offentlighedslov folkets muligheder for at kigge magthaverne i kortene.

DSU: Trafikinvesteringer skal sikre lærepladser

01.03.2013
Regeringens store investeringer i dansk infrastruktur skal ikke kun sikre hurtigere tog, men også flere lærepladser.

Lavere selskabsskat kan føre til øget arbejdsløshed

27.02.2013
Nettoresultatet af regeringens udspil kan her og nu betyde et tab af danske arbejdspladser.

Unge socialdemokrater tilfredse med kontanthjælpsudspil

26.02.2013
Der er rigtig mange gode takter i regeringens oplæg til en kontanthjælpsreform. Men pengene bør bruges på uddannelse, ikke skattelettelser.

DSU samler underskrifter mod SU-nedskæringerne

18.02.2013
Følg linket og skriv under på, at SU-nedskæringer ikke er vejen til bedre uddannelser.

Drop overvejelserne om mindre SU!

11.02.2013
DSU præsenterer ni forslag til, hvordan de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet.

DSU er Danmarks største politiske ungdomsorganisation

05.02.2013
DSU er igen Danmarks største politiske ungdomsorganisation med 2.520 medlemmer.

DSU tilfreds med afgørelse i Vejlegårdssag

29.11.2012
Nu må både Amin Skov og højrefløjen stoppe deres angreb mod den danske model.

DSU sender Espersen regning på 24 milliarder kroner

27.11.2012
Urimeligt at arbejdsløse skal betale for at VK-regeringen rabat til Danske Bank.

DSU afviser regeringens accept af sexkøb

21.11.2012
DSU tager afstand fra regeringens beslutning om at droppe forslaget om at kriminalisere køb af sex.

DSU jubler over genvalg til Obama

08.11.2012
Nu må Republikanerne droppe skyttegravskrigen og samarbejde med Obama.

DSU holder landsmøde i Vejle

02.11.2012
Debat om velfærd, vedtagelse af en ny aktivitetsplan og besøg fra Uganda vil præge landsmødet.

DSU’er til tops blandt Nordens ungdomspolitikere

26.10.2012
19-årige Jakob Esmann fra DSU blev søndag valgt til præsidiet i Ungdommens Nordiske Råd.

DSU tilfreds med ny akutjobpakke

24.10.2012
Regeringens aftale vil hjælpe 12.500 danskere, der stod til at miste dagpengeretten.

DSU til Obama-rally i Miami

11.10.2012
Torsdag klokken 21 dansk tid deltager 35 DSU'ere i et stort kampagnerally for Obama i Florida.

DSU: Halver genoptjeningskravet til dagpenge

25.09.2012
75 millioner er en beskeden pris for at hjælpe tusindvis af arbejdsløse.

DSU jubler over Socialdemokratisk ja til finansskat

23.09.2012
Socialdemokraterne støtter nu en finansskat - også selvom den ikke er global.

DSU lancerer ny annoncekampagne mod Krifa

17.09.2012
Krifa kalder sig en fagforening, men er i virkeligheden en religiøs fup-forretning.

DSU præsenterer Danmarks største hykler!

29.08.2012
Krifa-boss hævder at kæmpe for bedre arbejdsforhold, men bestiller reelt ikke andet end at forringe dem.

Ungepakke er godt udgangspunkt for forhandlinger

21.08.2012
Men det er ikke nok kun at hjælpe 7.000 unge, når over 100.000 mangler arbejde eller praktikplads.

DSU: Forlæng dagpengeperioden, Helle!

10.08.2012
Arbejdsløsheden fortsætter med at stige. Derfor skal regeringen hjælpe de arbejdsløse, der står til at miste dagpengeretten.

11.121 mangler en læreplads - DSU kræver handling!

08.08.2012
Rekordmange unge mangler en praktikplads. Der skal fokuseres mindre på 2020 og mere på 2012, mener DSU.

DSU: Enhedslisten skal ind i kampen for de unge

25.06.2012
Der er brug for Enhedslisten i kampen for en ungepakke med uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer.

Nyvalgt DSU-formand: Lav skatteforlig med Enhedslisten

31.05.2012
Det er helt skævt at finansiere topskattelettelser ved at skære i overførsler, mener den nyvalgte DSU-formand Camilla Schwalbe.