Internationalt

DSU’s søsterorganisation i Tanzania, Umoja Vijana Wa Chama Cha Mapinduzi (Unionen af unge i Det Revolutionære Parti) har mange drømme om en bedre fremtid både for deres eget land og resten af Afrika. Men hvordan er det egentlig at være ung og politisk aktiv – og ikke mindst pige - i et land som Tanzania?  

Tanzania ligger i østafrika og er det udviklingsland, der har modtaget mest dansk udviklingsbistand. Landet har helt fra afslutningen på kolonitiden været en donor-darling, fordi landets første præsident drømte om at opbygge en afrikansk velfærdsstat efter skandinavisk forbillede. Tanzania er dog stadig et meget fattigt land, men i modsætning til mange af sine nabør er det også et fredeligt land uden voldelige konflikter om magten. Tanzania har således haft demokratiske valg siden 1995, som CCM der også sad på magten under etpartistyret har vundet alle gange – den siddende præsident med 80 % af stemmerne. Men hvor stor er forskellen egentlig på at være politisk aktiv i Danmark og i Tanzania? Det forsøgte jeg at få opklaret med et besøg hos hovedkvarteret for UVCCM i Dar Es Salaam.
 
Jacinta Maleko, der 25 år og ansat for UVCCM møder mig foran deres enorme hovedkvarter i Dar Es Salaam, malet i partiets karakteristiske farver – grøn og gul. Hun fører mig hjemmevandt gennem lange gange frem til et kontor med billeder af både tidligere præsidenter og ungdomsorganisationens ledere. Autoritetstroen er ikke til at tage fejl af her i Tanzania. På kontoret sidder også John Malele, der arbejder sammen med Jacinta. De har begge været politisk aktive i syv-otte år og svarer uden tvivl på spørgsmålet om, hvorfor de har valgt UVCCM og ikke et andet parti, at ”CCM is everything”. Så er linien altså lagt - et par meget loyale partimedlemmer jeg har fået fat i.

Jacinta fortæller først lidt om UVCCM, der ikke adskiller sig så meget fra DSU som organisation. Man kan være med fra man er 14 år til man bliver 35 og de har afdelinger i hele landet. Til gengæld har de ca. 700.000 medlemmer, hvilket jo er en del mere end DSU selvom man sammenligner med, at der bor 38 mio. i Tanzania. Den mest slående forskel er nu nok UVCCM’s forhold til deres moderorganisation, da de ikke har samme mulighed for at være kritiske overfor partiets politik eller for at finde på ny politik, ligesom DSU kan. Alt skal først igennem deres eget øverste organ og derfter partiets. Da jeg derfor spørger til et af de hotte emer hernede for tiden - en stor korruptionsskandale, der for nylig kostede prermierministeren posten - vil de heller ikke rigtig kommentere det. Båndene er stadig tætte mellem regeringen og partiet, og efter mange års hårdt politisk arbejde er udsigten til at kunne blive smidt ud af partiet for at kritisere regeringen åbenlyst, nok ikke så tillokkende for hverken Jacinta eller John. Til gengæld fortæller de meget om, at de træner deres medlemmer i anti-korruption og hvordan man bliver en god leder. Som John udtrykker det ”Det er det samme som, hvis du skal lave noget kød til aftensmad. Du er nødt til at forberede dig. Det tager lang tid at koge. Det er lidt det samme med UVCCM. Man er nødt til at starte tidligt som politisk aktiv her i Tanzania. UVCCM is cooking the future leaders of Tanzania.” John peger derefter glad på en plakat, der viser lederne i partiet og i regeringen og mange af dem er tidligere medlemmer af UVCCM. Jacinta afbryder og fortæller stolt, at mange piger også er begyndt at blive mere politiske og at kvinder er blevet udnævnt til ministre for nogle af de mest prestigefyldte ministerier såsom udenrigsministeriet. Det er virkelig et fremskridt i Tanzania, der fortsat er meget præget af traditionelle kønsmønstre, hvor kvinderne laver mad og gør rent og helst tier stille i store forsamlinger. Politik har altså alt for længe været mændenes domæne. En af UVCCM’s mærkesager er derfor også uddannelse. Det er helt afgørende, at pigerne bliver sendt i skole, hvis tingene skal ændre sig, siger John. Men UVCCM har også kurser kun for piger – lidt a la DSU’s ’piger i politik’. Og det kan mærkes, siger Jacinta, at pigerne ser, at ”women can!” Flere af kandidaterne til at blive valgt som leder for UVCCM til deres kongres i december er for eksempel piger. Jacinta er heller ikke uden ambitioner.”I want to be the prime minister” siger hun inden jeg skal til at gå og John vil stille op til parlamentet i 2010. Ingen tvivl om, at de unge politiske aktive i Tanzania har ambitioner og visioner for deres land. Desværre er der ikke så mange som Jacinta og John. Mange lever stadig i ekstrem fattigdom, så der er lang vej igen, men gryden er sat over og DSU vil gennem sit projekt med UVCCM, der stadig er på tegnebrættet, give sit bidrag.         

Af Lea Wermelin